Filmvurdering

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om filmen

Dorte, en pige på 16 år, ankommer fra Fyn til København, hvor det viser sig, at hun er den ukendte datter til direktør Asger Hansen. Lystspil/drama af den gamle skole, til dem der har interesse i ældre danske film

Beskrivelse

Dorte er en gæv fynbo. Hun har en plan og opsøger direktør Asger Hansen som angiveligt er hendes far. Med sig har hun et brev fra sin nu afdøde moder. Så pludselig er Dorte en del af Hansen-familien og selvom hun bestemt ikke passer ind i de riges verden, så bliver hendes væsen en gevinst for familien. I de bærende roller oplever vi Ib Schønberg og Ilselil Larsen. Filmen er skrevet af Peer Guldbrandsen, instrueret af Jon Iversen og med musik af Sven Gyldmark. Den er i sort/hvid

Vurdering

Et klassisk dansk lystspil, med undertoner fra dramaet, fra 1950'erne med folkekære skuespillere og et jammerligt manuskript - det fik den også kritik for da den udkom tilbage i 1951 og hverken filmen eller manuskriptet er ældet med ynde. Schønberg spiller på autopilot og det eneste trumfkort som filmen kan spille, er Ilselil Larsen i rollen som Dorte. I en film, hvor både replikker og stil ikke er godt udført, skinner Larsen igennem med ægthed og skrøbelighed

Andre film om samme emne

Jon Iversen instruerede film som Den rige enke, Tre finder en kro og Sønnen fra Amerika og Ib Schønberg kan ses yde en fremragende præstation i et drama som Avismanden