Lektørudtalelse

Forfatter: Anette Brinkløv Liebmann

Kort om bogen

Årstidsopdelt bog fra Klompelompes elskede strikkeunivers med nye opskrifter i nordiske nuancer. Til alle, der elsker moderne børnestrik

Beskrivelse

Strikkebog, der tager udgangspunkt i årets højtider og årstiderne. Bogen indeholder bl.a. heldragter, huer, dåbskjole, nissehuer, cardigans, bukser og romber til de mindste. Der er enkelte opskrifter til voksne, men vægten er lagt på børnetøj. Modellerne er strikke op i deres eget klompelompe garn, samt garn fra DSA og Sandness. Bogen er illustreret med farvefotos

Vurdering

Endnu engang er det lykkedes de to norske strikdesignere at lave en god og inspirerende strikkebog. Udgangspunktet med højtider eller årstider er rigtig fint og de fleste opskrifter kan bruges det meste af vinterhalvåret. Flere af opskrifterne findes i mange forskellige størrelser, hvilket giver mulighed for at bogen "vokser" med barnet. En meget fin strikkebog med opskrifter til både børn og voksne

Andre bøger om samme emne

Bogen bygger på de samme grundting som de to tidligere bøger Klompelompe (Strik til hele familien) og Klompelompe, men mønstrene er ændret, eller brugt i en anden kontekst. Andre strikkebøger med samme type opskrifter til børn er fx Kærlighed på pinde og Strik til børn fra Paelas