Lektørudtalelse

Forfatter: Michelé Askja K Hvarregaard

Kort om bogen

75 års danmarkshistorie stykket sammen af glimt fra hverdagen - for hverdage er der alligevel flest af. For alle med interesse for Danmarkshistorie(r)

Beskrivelse

Erindringssamlingen "Hverdage er der flest af", fra etnolog og livsstilsekspert Julia Lahme, giver et billede af danskernes erindringer fra spisebordet, skammekrogen, skolebænken og andre steder hvor livet blev levet. Det er dagligdagens historier der bliver fortalt af danskere fra forskellige aldre og dele af landet - og tilsammen tegnes et billede af vores personlige historie. Erindringerne blev indsamlet på baggrund af kampagnen "Giv det videre 2017", et samarbejde under DR, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsens initiativ "Historier om Danmark". Bogen indeholder liste over bidragsydere

Vurdering

Bogen giver et rigtig dejligt, hyggeligt og oplysende billede af hvordan danskerne selv har oplevet deres liv de sidste 70-80 år. Den røde tråd er erindringen. Erindringen som et rummeligt begreb - hvilken slår tonen vel an fra start til slut. Vigtige personlige beretninger - der er mindst lige så oplysende som enhver anden gængs historiebog - gør bogen enestående. Værket er velfunderet, velskrevet og smukt at læse i og se på - layout og grafik er lige i øjet

Andre bøger om samme emne

Foruden de andre udgivelser under "Historier om Danmark", Historien om Danmark. [Bind 1] og hertil bind 2, anbefales fx Fra 0 til 100