Lektørudtalelse

Forfatter: Jytte Bræmer

Kort om bogen

Et pragtværk om tre pilgrimsruter til Santiago de Compostela, seværdigheder, landskaber og praktiske rejseoplysninger. For kommende pilgrimsvandrere og også for folk, der ønsker at være bilturister i området

Beskrivelse

Det er en 2. og udvidet udgave af Caminoen. Her er den udvidet med en tredje rute, Camino del Norte, der som Camino Aragones løber sammen med den endelige rute, Camino Frances. Efter en indledning om sagnet om Sankt Jakob får vi et oversigtskort og en fortegnelse over etaperne på de forskellige ruter, længde, højdeforhold og praktiske rejseinformationer. Dernæst beskrives de enkelte etaper med farvefotos over landskaber, udsigter og kulturelle seværdigheder undervejs. Bogen afsluttes med et detaljeret kort, der er beregnet til de turister, der ønsker at gennemføre ruterne i bil

Vurdering

Det er de flotte farvefotos, der er bogens force. Det er teknisk flotte fotos, og der er også gennem bogen 4-dobbelte opslag, der gengiver et helt landskab, et helt torv, så man får indtrykket af skønheden. Også de detaljererede beskrivelser af ruterne gør den til en virkelig god inspirationskilde til dem, der påtænker at påbegynde turen, hvadenten man vælger den ene eller anden af de tre ruter. Desværre gør det store format det ikke til en bog, man kan have med i rygsækken undervejs

Andre bøger om samme emne

Der er efterhånden kommet en del bøger om pilgrimsruten. Den mest kendte og brugte er nok Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela