Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Marlene Jørgensen

Kort om bogen

En kogebog fyldt med opskrifter fra det søde køkken af Claus Holm. For dem der elsker at lave mad, især desserter

Beskrivelse

Bogen starter med et forord og derefter følger opskrifterne, der er inddelt i forskellige afsnit Den første er "De kolde", som er forskellige desserter med is. Dernæst følger de "De hotte - altså dem, som er lune, når de serveres". Her man finder man sukkersøde majs og kokos-sourcreme, brownies med fudge og brombær og meget andet. Den tredje kategori er "De svære", som blandt andet indeholder opskrifter på vandbakkelser og sprød fragilité. Det næste afsnit, der følger er "De sjove og lidt fra gamle dage" og her finder man velkendte Pære Belle Helene, men også grillet sød kartoffel. Femte afsnit er "De nemme og dem med kærlighed". Her finder man fx Holms hindbærsnitter. Herefter følger afsnittet "Dem laver du lige dagen før" og her kan nævnes cheesecake og rabarbertærte. Det sidste afsnit er er "De små kager", bl.a. havregrynskugler, klejner, vaniljekranse og pebernødder med lakrids. Bogen rundes af med et indeks

Vurdering

En rigtig flot og lækker kogebog. Billederne er lækre og indbydende og opskrifterne er letforståelige og overskuelige. Det er med Claus Holms velkendte jargon, så man trækker også lidt på smilebåndet indimellem

Andre bøger om samme emne

Bogen minder om Claus Holms andre kogebøger blandt andet Holms salater. En anden nyere dessertbog, der dog, modsat nærværende bog, har fokus på mindre brug af sukker, er Skønne kager & søde sager