Filmvurdering

Forfatter: Joan Bak

Kort om filmen

Dansk spændingsfilm til alle voksne over 15 år. En politibetjent modtager et alarmopkald fra en kvinde, der er blevet kidnappet og nu sidder i en bil med gerningsmanden

Beskrivelse

Politibetjenten Asger har vagt på alarmcentralen og modtager et nødopkald fra en kvinde. Han finder hurtigt ud af, at hun er blevet kidnappet og sidder i en bil med sin kidnapper. Asger gør alt hvad han kan for at hjælpe hende, og kontakter alle de mennesker, han kan komme i tanke om, der kan hjælpe. Hele filmen foregår på alarmcentralen, og vi ser aldrig den kidnappede kvinde. Vi ser Asger og hans kolleger, og ellers hører vi bare hans telefonsamtaler med kvinden og andre politibetjente. Der er flere plotdrejninger undervejs, ligesom vi også lærer Asger bedre at kende løbende gennem filmen. Filmen er instrueret af Gustav Möller og er hans spillefilmsdebut

Vurdering

På trods af, at hele filmen foregår på alarmcentralen og vi aldrig ser de mennesker, som Asger taler med, holder spændingen i filmen hele vejen. Der er flere lag i filmen, som gør, at vi som seere bliver ved at finde den interessant. Et rigtig godt bud på et af årets bedste danske film. Jakob Cedergren leverer en pragtpræstation og historien er utrolig godt skruet sammen. Anbefales varmt

Andre film om samme emne

En anden film, som er filmet på samme måde er Locke (her ser vi dog kun en enkelt skuespiller), og for flere pragtpræstationer af Cedergren kan nævnes Sorg og glæde og Submarino