Lektørudtalelse

Forfatter: Lene Hedengran Rasmussen

Kort om bogen

Grøn mad-bibel for hele familien - over 200 opskrifter på vegetarisk og vegansk mad for travle familier

Beskrivelse

Mega Vega indeholder 36 hurtige retter, 42 hverdagsretter og 33 weekendretter. Herudover er der mellemmåltider, jul, brunch, grill og picnic. Der er portionsangivelser til hver ret, samt små hints som: "Veganervenlig" eller "Perfekt i madpakken". Ingredienserne fås i velassorterede supermarkeder, og der er noget for enhver vegetar- og veganersmag - både i retternes indhold, tidsforbrug og tidspunkt på dagen. Til opskrifterne ses billeder og indimellem tips til fx brug af rester i en ny ret næste dag. Derved har bogen samtidig fokus på madspild. Bagest i bogen er et omfattende alfabetisk register. Forfatterne er børnediætist m.m. Sara Ask og journalist Lisa Bjärbo

Vurdering

Flot, præsentabel og tyk (333 sider) samling af veganske opskrifter, hvor der er noget for enhver med interesse for at lave grøn mad. Den fysiske kvalitet er god og gedigen

Andre bøger om samme emne

Forfatterne har tidligere udgivet to vegetariske kogebøger, hvoraf umiddelbart kun Mera vego findes på (få) danske folkebiblioteker - på svensk! Vegetarbøger ridder på en bølge i disse år, der udkommer hele tiden med nye. Denne udmærker sig ved at være meget omfattende og almen tilgængelig i forhold til både ingredienser, tid og indhold