Lektørudtalelse

Forfatter: Hamide Kara

Kort om bogen

Biografi om den franske præsident Emmanuel Macron. Henvender sig til biografilæsere med interesse for Frankrig

Beskrivelse

Forfatter og Frankrigkender Lally Hoffmann skriver om Frankrigs yngste præsident siden Napoleon, Emmanuel Macron, fra hans opvækst i proviensbyen Amiens, det tætte forhold til mormor Germaine Noguès, forelskelsen i den 24 år ældre dramalærerinde til det politiske gennembrud via bevægelsen "En Marche" som banede Macrons vej til Elysée-palæet. Over kapitler som "Fænomenet Macron","Forføreren", "France is back", "Maine le Pen i ny forklædning" m.fl. skriver Hoffmann: "Emmanuel Macrons stjernestatus hang i allerhøjeste grad sammen med hans willingness. Macron stillede op, Macron blandede sig, Macron havde en overbevisning, Macron havde ideer (..)". Ifølge Hoffmann er Macron usædvanlig intelligent og beskriver ham som en stærk politiker i en tid hvor Frankrig, ligesom Europa, står ved en skillevej. Hoffman inddrager reportager med franskmænd og førende eksperter i biografien

Vurdering

Både Hoffmanns skrivestil og bogens hovedperson gør biografien dragende og spændende. En læseværdig biografi som byder på, udover et nærmere og indgående kendskab til den franske præsident, nyere fransk politisk historie samt de mange fælles samfundsaktuelle udfordringer som eksisterer i flere europæiske lande.Til frankofile er bogen et must

Andre bøger om samme emne

Af andre biografier om kendte politikere findes: Hvad skete der og Angela Merkel