Lektørudtalelse

Forfatter: Bo Knudsen

Kort om bogen

Myldrebilledbog til fornøjelseslæsning for ca. 4-7-årige. Forsiden, der er et udsnit af indholdet, er farvestrålende og fængende

Beskrivelse

Den hollandske billedkunstner M.C. Escher er bl.a. kendt for sine tegninger med optiske illusioner og umulige konstruktioner. Han er den helt store inspiration for denne myldrebilledbogsserie. Bogens små, kulørte fantasi-figurer bevæger sig på hvert af de 9 store opslag rundt i en verden, hvor trappers ender kan mødes i samme plan, og hvor veje går lige ud for alligevel at ende flere etager forskudt. Handlingen er, at familien Kropumulig skal på ferie, men får deres billetter stjålet af et mærkeligt væsen, som de så jagter bogen, og flere lande, igennem. Der er opgaver til hvert opslag: Find 10 pelshueumuliusser, 8 åkander, 6 kufferter osv. Løsningerne findes på sidste opslag

Vurdering

Bogen ligner andre populære myldrebilledbøger, men det Escher-inspirerede miljø med synsbedrag og optiske illusioner er sjovt og giver god mulighed for voksen-barn-dialog. Der er mange detaljer og mange opgaver, så der er underholdning til lang tid

Andre bøger om samme emne

Det er tredje bog om Umuliusserne, og den ligner helt de to forrige, fx Umuliusserne - Muligvis' store fødselsdag. Også for fans af "Flunkerne"