Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Grabas

Kort om bogen

"Hæklestrik" er en nørklebog, som kombinerer hækling og strik på én gang. For alle, der søger nye udfordringer med garnet og som kan hækle og strikke

Beskrivelse

Bogen indeholder opskrifter på 16 forskellige karklude, som kombinerer hækling og strik. Indledningsvis får man en kort introduktion af teknikken og så er det bare i gang. Til hver opskrift er der en kort vejledning, cirka-mål på det færdige resultat, forslag til garntype, hæklenål og strikkepinde. Der er et medfølgende billede af det færdige resultat til hver opskrift

Vurdering

Lækker og indbydende bog til dem, der kan de mest basale teknikker. Vejledningen til hæklestrik er meget kort, så man skal selv kunne lidt. Anderledes og nytænkende måde at arbejde med garnet på og for de eksperimenterende sjæle, er den et fint sted at starte

Andre bøger om samme emne

Første gang man støder på en udgivelse med hæklestrik. I layout og stil minder bogen om Hæklede klude fra A til Ø