Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Ny og betydeligt revideret udgave af bogen Udepædagogik - naturligvis! Bogen har relevans for alle faggrupper, der arbejder med børn (eller med voksne udviklingshæmmede) i naturen

Beskrivelse

Bogen er bygget op over to dele. Den første del præsenterer det teoretiske grundlag for at arbejde professionelt med udeliv, og den anden del har fokus på praksis og giver inspiration til aktiviteter og naturoplevelser. Bogen er revideret i forhold til den tidligere udgave med udgangspunkt i det nye fag på pædagoguddannelsen: "Natur og udeliv". Denne revidering har resulteret i udvidelser af de enkelte kapitler samt tilføjelser af helt nye kapitler

Vurdering

Bogen rummer stor begejstring for naturen og læring ude i naturen. Det er en meget inspirerende udgivelse, som giver lyst til at være sammen med børn i naturen

Andre bøger om samme emne

Bogen kan læses sammen med titler som Naturlig læring og Udeskoledidaktik for lærere og pædagoger