Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Den globale klimakrise er en af menneskehedens største udfordringer. Via eksempler fra virkeligheden giver denne bog inspiration til, hvordan man i den pædagogiske verden kan skabe en praksis, der fremmer dannelsen til bæredygtighed. For undervisere, pædagogiske studerende og andre med interesse i bæredygtighed

Beskrivelse

Mads Strarup fortæller i denne bog om fire forskellige bæredygtige undervisningssteder spændende fra en gårdbørnehave og vuggestue til en friskole, et gymnasium og en højskole. Præsentationerne sker på baggrund af interviews og glimt fra praksis. Afslutningsvis giver Strarup på baggrund heraf et bud på et bæredygtigt dannelsesbegreb

Vurdering

Det er en både spændende og fængslende bog, hvor læsningen glider let, og de mange eksempler fra institutionernes praksis gør Strarups tanker lette at forholde sig til

Andre bøger om samme emne

Vil man vide mere, kan man læse videre i andre udgivelser om bæredygtighed og det at være en del af en fælles global virkelighed. Det kan eksempelvis være titlerne Bæredygtig undervisning, Bæredygtig dannelse og Verdensborgeren