Lektørudtalelse

Forfatter: Lisbeth Thue Hansen

Kort om bogen

Der er et lille hul i hækken ind til Bo. Kim får en god ide. Hvad med at save hullet større, så de kan gå ud og ind gennem hækken? Men det er ikke alle, der synes om den ide! Letlæst fra 1. klasse

Beskrivelse

Kim og Bo er venner, og de er også naboer. De leger ofte sammen. Nu får Kim den ide, at de kan lave hullet i hækken større, så de kan gå gennem hækken, når de skal lege. De saver og hurtigt er det lille hul større, men pludselig er Bos mor der. Hun er vred. Heldigvis finder Kims far en god løsning. Bogen hører til forlagets serie "ABC-lydret", trin C, lix 5/ lettal 11. Forfatter og illustrator er begge kendte indenfor genren af letlæste bøger. Sætningerne er placeret i korte afsnit, typografien er stor, og ord har max tre bogstaver. Omslaget er hårdt. Der er opgaver på vej til bogen på hjemmesiden

Vurdering

Susanna Hartmann har illustreret teksten med sin kendte streg, der viser de to drenge i aktivitet. Tegningerne understøtter Kirsten Ahlburgs tekst. Historien foregår i et hyggeligt univers, hvor de to venner er kreative, får ideer og finder på nye lege. Ordene er lydnære eller lydrette. Teksten fremstår helstøbt, hvor alle sætninger og opbygningen af historien giver mening

Andre bøger om samme emne

Læs også Susanna Hartmanns bog Miki og Nuk i sneen. I Kirsten Ahlburgs bog Dan og et ur tager børnene også initiativ til at lave huller