Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Bog skrevet af pensioneret astrolog om sit job som erhvervsastrolog og med råd til kommende og nuværende astrologer. For voksne med interesse i astrologi

Beskrivelse

Bogen omhandler livet som astrolog og giver gode tips og vejledninger til kommende astrologer. Forfatteren beskriver i begyndelsen en del, hvad andre astrologer gør galt i mødet med klienten. Hun har primært arbejdet med astrologi inden for erhvervslivet. Bogen indeholder derfor en del analyser af fx Legos horoskop, og på det personlige plan kendte erhvervsfolks. Forfatteren gennemgår også fx etableringsanalyser for virksomheder, leder/medarbejderudvælgelse & udvikling, særlige astrologiske begreber og planeter, som hun har fundet af afgørende betydning for sit arbejde. Der er et righoldigt noteapparat for astrologer efter hver analyse

Vurdering

Bogen er skrevet rimelig letlæst med et par slåfejl. Den henvender sig primært til folk, der har viden om astrologiske begreber, og her vil den være til stor inspiration. Bogen er præget af forfatterens store viden om emnet, og at hun er en kapacitet inden for sit fag

Andre bøger om samme emne

Det er ikke kun astrologi, der bliver brugt i erhvervslivet, men også clairvoyance: Spirituel . Forfatteren står også bag denne: Ledelse i astrologisk perspektiv