Lektørudtalelse

Forfatter: Marion Tirsgaard

Kort om bogen

Tag med i svømmehallen, på biblioteket og på loppemarkedet og mange af de andre steder, som børnefamilier tager hen, når det er lørdag, og hele familien har fri. Ordløs myldrebog til de 3-6-årige

Beskrivelse

I denne myldrebog kommer vi rundt til 12 steder, hvor børnefamilier normalt færdes, når de har fri. Bogen følger årets gang lige fra forårets kamp på fodboldbanen og besøg i svømmehallen til strandbesøg om sommeren og vinterens kælkebakke. Bogen er ordløs bortset fra nogle enkle findeopgaver, der er beskrevet på bagsiden og forrest i bogen

Vurdering

Det er en fin og enkel findebog, der rummer en masse genkendelighed for børn, der vil kunne genkende deres egen hverdag i bogen. Bogen kan bruges som en findebog, hvor man tager udgangspunkt i bogens opgaver, men den kan også bruges som en samtalebog om hverdagen og årstiderne

Andre bøger om samme emne

Der findes et væld af både lette og sværere myldrebøger i børnebiblioteket. Denne hører til i den lettere ende og er ikke så detaljerig som fx Flunkerne. Bogen kan minde om fx En efterårsdag i byen og lignende bøger, der også har fokus på årstider og hverdagen