Lektørudtalelse

Forfatter: Kirstine Hagen Thomasen

Kort om bogen

Blomsterflor og havehygge for haveelskere med knap så mange kvadratmeter at boltre sig på

Beskrivelse

I "Små haver - store drømme" besøger Claus Dalby 16 meget forskellige haver, der har det tilfælles, at de alle er mindre end 400 kvadratmeter. Haverne og de tanker der ligger bag, præsenteres i ord og billeder. For hver have findes desuden en tegnet planskitse, så læseren kan aflure og inspireres af dens elementer og deres indbyrdes placering. Fælles for haverne er at der er smæk på stauder og blomsterløg og plads til høns og udekøkkener, mens græsplæner er nedprioriteret

Vurdering

"Små haver - store drømme" er en rigtig fin og inspirerende havebog. Det er tydeligt at de 16 haveejere der alle er i kategorien "helt almindelige mennesker", har lagt liv og sjæl og mange, mange timer i deres små haver. Der er tale om ambitiøse haveprojekter, men fordi de er holdt på få kvadratmeter, forekommer resultaterne slet ikke uopnåelige

Andre bøger om samme emne

Den blomsterrige, kontrollerede stil kan sammenlignes med Dalbys andre havebøger, fx Selskabsplanter, omend den er nedtonet lidt her. Bogens fokus på havens opbygninger og elementer minder om Sådan skaber du rum i din have