Lektørudtalelse

Forfatter: Mette F. F Dyreborg

Kort om bogen

For meget længe siden kunne hvaler spise alt, men det ændrede sig, da en hval slugte et menneske. For 7-8-årige

Beskrivelse

"Hvordan hvalen fik sin snævre hals" er en genfortælling af en af Rudyard Kiplings dyrefabler. Hval spiser alt, hvad han kommer i nærheden af, men han bliver aldrig mæt, fordi hans gab er så stort. En dag sluger Hval et menneske, der sejler på en tømmerflåde. Hval får ondt i maven, for manden er vred, og han hopper og slår inde i hvalens mave. Hval vil gerne af med manden, men først må han svømme ind til land. Manden forlader Hvals mave, men han efterlader noget derinde, som forandrer Hvals liv for altid. Bogen afsluttes med fakta om hvalen og opgaver dertil. Bogen er i serien "Flachs - allerførste læsning"

Vurdering

En rigtig fin letlæst genfortælling af en gammel dyrefabel. Illustrationerne er helt fantastiske og samtidig en god støtte til læsningen

Andre bøger om samme emne

Der findes flere bøger i samme serie, fx Hvordan zebraen fik sine striber og Hvordan elefanten fik sin snabel