Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Flot og lækker bog om at køre mountainbike - om teknikker, tips og tricks fra nybegynder til øvede. For læsere som interesserer sig for emnet

Beskrivelse

Forfatterne har en stor viden om mange aspekter ved at køre mountainbike, lige fra historien bag sporten, til valg af cykel og meget mere. Bogens kapitler har et bredt spænd og omhandler bl.a. info om selve cyklen og mange forskellige køreteknikker. Bogen er baseret på fire principper for læring: "En ting ad gangen", "Teknik før fart", "Arbejd dig ud af vanerne" og "Undervisning". Der er interviews med forskellige mountainbike-udøvere til slut i hvert kapitel og farvefotos undervejs. Til slut i bogen er der et teknik-register

Vurdering

En gennemarbejdet bog som guider og vejleder læseren igennem teknikker, informationer om cyklen og meget mere. Bogen er et must for interesserede i mountainbike kørsel, begyndere som øvede

Andre bøger om samme emne

Ønsker man at læse flere bøger om at køre på mountainbike, så kan den personlige beretning Kriger på mountainbike af Nis Jakob anbefales. En anden god bog er Mountain bike af Per Henrik Brask