Lektørudtalelse

Forfatter: Lene Hedengran Rasmussen

Kort om bogen

Indbydende bog om at lave mad i en blender. Den er for alle, der gerne vil udnytte deres blender til mere end smoothies

Beskrivelse

Først får vi en introduktion til at lave mad i blender. Han anbefaler en bestemt slags blender, men hovedformålet er, at det skal være en kraftfuld blender, en power blender, for at kunne holde til fx at lave varme supper i. Bogen indeholder 50 opskrifter - der er som sagt supper, der er salat, plantemælk, dressinger, bagværk, cocktails, is og desserter. Der er et Power Tip til hver opskrift, der indeholder info som: vegansk, glutenfri, antal personer, brug af tamper (en stang der hører til en power blender) m.v. Opskrifterne er primært veganske og ledsages af farvefotos. Bagest i bogen reklamerer han for sin hjemmeside: highonlife.dk - samt "lillesøsteren" highonjuice.dk . Der er også en side omkring hans foredragsvirksomhed samt to sider med hans øvrige sundhedsbøger

Vurdering

Superinspirerende blenderkogebog med god information om nye retter til blender. Der "reklameres" en del for forfatterens egne produkter i form af hjemmesider, mærke af blender og lignende. Selve indholdet i bogen er fint og skæmmes ikke af det

Andre bøger om samme emne

Der findes et par ældre blenderkogebøger tilbage fra 1980'erne: Nem mad med blenderen og Den ny blenderkogebog med hakler. Forfatteren kendes primært fra sine juice-og smoothies bøger