Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Brynildsen

Kort om bogen

Det vrimler med dyr i zoo! Giraffer, kamelæoner, søløver, pingviner og mange, mange andre dyr vælter rundt på siderne i én stor pærevælling. De har brug for din hjælp til at finde alskens forsvundne ting og dyr. For vrimlebogslæsere fra 4 år

Beskrivelse

Bliv udfordret på både farver og former i denne myldrebog, hvor dyrene har en masse finde-opgaver, som man skal hjælpe dem med. Dyrene står side om side i mosaiske, farvestrålende virvar. Er det svært at finde ud af opgaverne, kan man finde hjælp sidst i bogen

Vurdering

Fantastisk flot og vild vrimlebog, der med sin sværhedsgrad egner sig fint til de lidt ældre vrimlebogs-fans. Den kan fint bruges til de yngre også, men opgaver er nok mest for 5+ år

Andre bøger om samme emne

Opslagene i "Væk i vrimlen" ligner mere overbefolkede dyreplakater end de situationsbilleder, vi er vant til at se i myldrebøger som fx "Find Holger" og Flunkerne. Esben Hanefeldts Myldrebibelen minder i farvestrålende, spraglet intensitet om "Væk i vrimlen"