Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Fængslende roman om tre kostskolepiger som forsvinder sporløst på en skoleudflugt i Australien i år 1900. For læsere som kan lide romaner med et overnaturligt præg

Beskrivelse

På den fine pigeskole Appleyard College i Australien i år 1900, går der mange børn fra velhavende familier. Den bliver drevet af den strenge Fru Appleyard, som er forstanderinde. Men en dag planlægges der en hyggelig skoleudflugt, hvor bl.a. matematiklærerinden Frøken Greta McCraw delager. Det er sommer og dagen tegner lysende og godt. Men pludselig tager tre af skolens piger, Irma, Miranda og Marion, på eventyr og vil udforske klippen Hanging Rock på egen hånd. Det bliver en skæbnevanger tur, for de forsvinder alle tre uden et spor, og da Greta McCraw, uafhængigt af de tre piger, også forsvinder, bliver der slået alarm. Efter en uges tid bliver den ene pige, Irma, fundet i live men er ude af stand til at huske, hvad der er sket med de to andre piger og matematiklærerinden. Tilbage breder mysteriet sig, for hvad er der sket med de to andre forsvundne piger og deres lærerinde? Romanen er skrevet i 1967 og er filmatiseret i 1975

Vurdering

Mystisk og velskrevet roman som er tilsat et overnaturligt præg. Kan virkelig anbefales også til læsere som er til magisk realisme. Underholdningen er i top og læseren keder sig på intet tidspunkt

Andre bøger om samme emne

Genremæssigt minder romanen mest om magisk realisme og i den forbindelse kan Isabel Allendes forfatterskab anbefales. Romanen Den glemte have af Kate Morton er også en lidt mystisk roman og handlingen foregår dels i Australien i 1913 og dels 90 år senere