Lektørudtalelse

Forfatter: Ole Laursen

Kort om bogen

Lukas kommer til at baldre en rude med sin fodbold. Far bliver vred, og Lukas siger, det var lillesøster, der gjorde det. En fin historie om at have dårlig samvittighed, og hvad det gør ved én i tanker og krop. Til oplæsning og samtale med 4-7-årige

Beskrivelse

Lillesøster Lea må som straf ikke få dessert resten af ugen. Lukas får til gengæld hendes dessert. Han får det mere og mere dårligt med sig selv, og en stor, blå, elefantformet sky følger med ham overalt og hele tiden. Bogens illustrationer består af sarte stregtegninger. Der findes tre andre titler med Estelle Meens som illustrator. Senest er kommet Miljøvenner. Thierry Robberecht er efterhånden et velbeskrevet blad med sine knap 20 udgivelser på dansk

Vurdering

Teksten er forholdsvis kort og mundret. Illustrerer på en god måde ved hjælp af den tunge elefantsky, hvordan den nagende dårlige samvittighed sætter sig i kroppen hos barnet i form af ondt i maven og manglende appetit. De sarte stregtegninger spiller fint sammen med den forholdsvis korte og afdæmpede tekst. Historien kan helt naturligt danne rammen om samtale med børn om det at lyve, at have dårlig samvittighed, og om hvor rart det er endelig at sige sandheden

Andre bøger om samme emne

 Grublen er en anden bog som på fremragende vis beskæftiger sig med de samme emner