Lektørudtalelse

Forfatter: Camilla Bøcher Roesen

Kort om bogen

Malin Askehave er forsanger i det kendte band Gaia5, klimaaktivist, mor til Balder, kæreste med Casper og barn af Magnus Askehave, direktør for et stort shippingfirma. Da uventede ting sker i familien, tager Malins liv en drejning. For læsere af spændingsromaner

Beskrivelse

For otte år siden brød Malin og broderen Robert med resten af familien - den rige Askehave familie som ejer et stort shippingfirma. Da der sker uventede og voldsomme ting i familien, bliver Malin nødt til at tage sit liv op til revision. Hvad skete der egentlig dengang hun og Robert brød med familien? Og skal hun vælge familien frem for karrieren som musiker og klimaaktivist? Malin bliver hvirvlet ind i familiens firma og skal finde ud af, hvem hun kan stole på og hvem hun ikke kan. Bogen er den første i en ny serie af Jakob Melander

Vurdering

Fin velskrevet spændingsroman, hvor siderne vender sig selv. Det psykologiske spil mellem Malin og de mennesker, der omgiver hende, fungerer rigtig fint

Andre bøger om samme emne

Vil man gerne læse andre spændingsromaner med fokus på klimaet, er Mikael Niemis Faldvand et fremragende bud. Og ellers er der Mengele zoo af Gert Nygårdshaug, der dog ikke på samme måde er en spændingsroman, men som i den grad har klimaet som emne