Lektørudtalelse

Forfatter: Lene Hedengran Rasmussen

Kort om bogen

Ny kogebog af Jamie Oliver - denne gang med fokus på grønt. For både vegetarer og kødspisere, der søger ny inspiration til de grønne retter

Beskrivelse

Stilen er Jamie Olivers egen, og det grønne er i højsædet. Det er en bog, han har arbejdet på i de sidste otte år, og den får følgeskab af en række tv-programmer, hvor han har rejst rundt i verden for at se, lytte og lære af nogle af klodens bedste vegetarkokke. Opskrifterne er sunde (ca. 70%), lette at lave og primært med ingredienser, der fås i velassorterede supermarkeder. Her er bl.a. gryderetter, pies, supper, sandwich, pasta, salater, burgere, brunch og snacks. Bagest er der kapitler med Tips & tricks og ernæring, samt et meget omfattende alfabetisk register. Det er JO's 19 kogebog

Vurdering

Jamie Oliver har sin egen stil, og denne lægger sig fint til rækken af JO's andre kogebøger. Den er grundig, omfangsrig og inspirerende, og der er som altid noget for enhver smag

Andre bøger om samme emne

JO's kogebøger kender vi igennem mange år. Grønt er in, og der er derfor udkommet en del nyere grønt-kogebøger; primært som vegetar-eller veganerkogebøger. Af andre sammenlignelige er: Politikens grønne kogebog, der dog har nogle år på bagen. Af nyere bøger er kommet: Grøntsagskogebogen, der har en mere nordisk stil