Lektørudtalelse

Forfatter: Anne Birgitte Langkilde Hundahl

Kort om bogen

Et udvalg af lækre og gennemarbejdede glutenfrie opskrifter, der henvender sig alle, der gerne vil i gang med at spise glutenfri

Beskrivelse

Forlaget FADL har i denne bog samlet de allerbedste glutenfrie opskrifter fra 10 af deres mest populære kogebøger gennem de seneste år. Opskrifterne er til alle, der enten lider af cøliaki eller blot ønsker at skære ned på gluten i deres kost. Fælles for opskrifterne i bogen er, at de er til at lave uden besøg i specialbutikker og uden at madbudgettet vælter. Bogens opskrifter er delt ind i morgenmad, appetizers og forretter, hovedretter, tilbehør og desserter. Alle opskrifter er illustreret og bagerst i bogen findes en oversigt, der viser hvilke opskrifter der kommer fra hvilke tidligere udgivelser. Med stikordsregister

Vurdering

Et godt varieret udvalg af glutenfrie opskrifter, der alle kan laves med de mest almindelige ingredienser. Bogen er lækker layoutet med flotte, fristende fotografier, der indbyder til at sætte tænderne i retterne. Alle opskrifter er forklaret enkelt og i få punkter, der er lette at følge. Et godt sted at starte, hvis man vil prøve kræfter med det glutenfrie køkken

Andre bøger om samme emne

Mere inspiration til glutenfrie opskrifter fås bl.a. i Helt uden gluten, der indeholder opskrifter på glutenfrit bagværk eller fx Power bowls, der indeholder en række enkle glutenfri opskrifter til alle dagens måltider, der kan anrettes og serveres i en skål