Lektørudtalelse

Forfatter: Mette F. F Dyreborg

Kort om bogen

Vega vil gerne være kendt, så hun laver sin egen YouTube-kanal. Hun bliver hurtigt kendt, men det er ikke altid sjovt. Nogle gange vil hun gerne bare være i fred, men kan man både blæse og have mel i munden? For 8-10-årige

Beskrivelse

Vega og hendes veninde filmer til Vegas nye YouTube-kanal. Vega danser en dans, hun selv har lavet, og hun har helt nyt tøj på. Hurtigt får Vega mange følgere, og de vil have autografer og selfies med hende på skolen. Til en fest vil Vega gerne snakke med Eskild, men hun kan ikke være i fred for sine små fans, så Eskild løber sin vej. Måske er det ikke altid sjovt at være kendt? Bogen er en del af serien "Klog på ordsprog," hvor gamle ordsprog får nyt liv igennem nutidige historier. Den er skrevet af Marie Duedahl

Vurdering

En rigtig god bog om det dilemma mange forældre og børn står i i dag. Tillige er det en fantastisk god idé at sætte fokus på de gamle ordsprog via en nutidig historie. Illustrationerne er rigtig gode og støtter læsningen fint

Andre bøger om samme emne

Der findes en del andre bøger i samme serie, fx Man ligger, som man har redt og Lad falde, hvad ikke kan stå