Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Debatbog og undervisningsmateriale med fokus på kropspolitik skrevet målrettet elever mellem 13 og 16 år. Bogen kan læses af interesse eller anvendes som undervisningsmateriale i udskolingen, hvor den også kan anvendes til projektarbejde

Beskrivelse

Med udgangspunkt i forslag til tre love om kropspolitik inviterer denne bog sine læsere til at tænke over samt diskutere holdninger til kroppen. De tre love er: "Forbud mod billedbehandling af kroppen i reklamer", "Forbud mod reklamer for slik, sodavand og snacks" samt "Alle elever skal bade efter idræt i skolen"

Vurdering

Bogen er en ny og meget revideret udgave af Kend din kropspolitik fra 2011. Grundidéen er den samme i begge bøger, men det meste af teksten er omskrevet og opdateret, og mange billeder er ændret. Den præsenterer fakta og fortællinger, som klæder læseren godt på til at have holdninger og kunne argumentere sagligt for dem i emner om kropspolitik. Det er en udgivelse med god faglig dybde, som samtidig ikke er belærende eller presser værdier ned over læseren, men som i stedet giver mulighed for at danne egne meninger

Andre bøger om samme emne

Bogen går godt i spænd med udgivelser som Perfekte menneske, #MeToo og Køn