Lektørudtalelse

Forfatter: Martin Minka Jensen

Kort om bogen

Akademisk værk om menneskets identitet samt dets kriser på et personligt og samfundsmæssigt plan. For psykologi- og sociologiinteresserede læsere

Beskrivelse

Professor i klinisk psykologi, Carsten René Jørgensen, analyserer menneskets og samfundets identitetsdannelse. Han analyserer, med afsæt i en beskrivelse af menneskets identitet, dens elementer og former for identitetsforstyrrelser, samfundets alvorlige fragmentering og polarisering. Gennem seks hovedkapitler afdækkes identitetsbegrebets rolle i det senmoderne vestlige samfund. Menneskets tilsyneladende mere og mere tvivlende og usikre forståelse af og søgen efter egen identitet sættes i relation til samfundstendenser og konsekvenser, såsom fx behandlingskrævende psykiske vanskeligheder

Vurdering

Komplekst og videnstungt værk om identitet og samfund. Meget velanalyseret og gennemarbejdet. Spejlingerne mellem individets identitet og samfundet gør dette til et aktuelt samfundskritisk værk, der kan bidrage til analyse af det senmoderne samfunds kriser og udfordringer. Teoretisk berøres flere retninger, fx kulturpsykologi, socialpsykologi, sociologi og samfundsvidenskab. Sproget er meget akademisk og analytisk, hvilket gør målgruppen smal

Andre bøger om samme emne

Carsten René Jørgensen har tidligere skrevet et værk om identitet, Identitet. Også Kulturpsykologi og Svend Brinkmanns Identitet beskæftiger sig med identitet i det senmoderne samfund