Lektørudtalelse

Forfatter: Boy Olesen

Kort om bogen

En god historie, der tager udgangspunkt i ordsproget "Man skal ikke gå over åen efter vand". Sjov og finurlig bog til 7-9-årige

Beskrivelse

Bogen indledes med en forklaring på, hvad et ordsprog egentlig er, og hvilket formål det har, for derefter at fokusere på denne bogs ordsprog. Alba og Ester er venner og er helt vilde med boybandet Marcus og Martinus, som de kalder M&M. De holder tit M&M-aften, hvor de spiser M&M's og danser efter videoer. Alba og Ester har slet ikke øje for klassekammeraterne Linus og Otto. Alba og Ester skal til koncert med Marcus og Martinus, men der er så mange mennesker, at det ikke bliver nogen succes. Under kaosset efter koncerten får Alba og Ester et lift med Linus og Otto, der er på cykel, og måske er Otto og Linus alligevel værd at lægge mærke til

Vurdering

En rigtig god bog, der fortsætter den interessante forlagsserie om ordsprog. En meget enkel og velskrevet historie, der på en god måde eksemplificerer ordsproget. Bogen har nogle flotte farvelagte og udtryksfulde tegninger, der knytter sig godt til teksten

Andre bøger om samme emne

Bogen kan relateres til Det er bare noget man siger der dog er sværere at læse og måske kræver lidt voksenstøtte