Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om bogen

Er du vild med Roblox, og er du mest til kampspillene, hvor man kan overvinde sine modstandere? Så er denne guide til mere end 40 seje spil lige noget for dig. Fra 8 år og opefter

Beskrivelse

Dette er den anden guide fra forfatteren om spilverdenen Roblox. Bogen er opbygget som den forrige Roblox, som kun omhandlede adventurespil. Hvert spil er præsenteret på et dobbeltopslag, hvor den ene side er en præsentation af spillet, og den anden giver små tips til spillet samt en præsentation og et mini-interview med skaberen af det. Bagerst er en tjekliste over særlige "bedrifter" man kan opnå i de spil, der er beskrevet i bogen - hvis man er særligt god til dem. Bogen slutter med et lille kapitel om onlinesikkerhed henvendt til både børn og voksne

Vurdering

En flot og informativ bog om en af Roblox' mange spil-typer. Bogen virker appellerende og fuld af god info til fans af spil-platformen

Andre bøger om samme emne

For Roblox-spillerne er også Roblox og Roblox - spillets fantastiske verden gode bøger at læse