Lektørudtalelse

Forfatter: Signe Rugtved Andersen

Kort om bogen

Indbydende papbog til bibliotekets alleryngste dyrefans. Til hyggelige stunder og sprogstimulering for børn derhjemme, i dagplejen og i børneinstitutioner. Fra omkring 18 måneder til 3 år

Beskrivelse

Kvadratisk papbog med tykke, coatede papsider. På 16 opslag møder vi otte forskellige, tegnede dyr, bl.a. en hval, en påfugl og en isbjørn. Opslagene er arrangeret parvis, således at man først læser teksten "Kuk kuk, hvem er du?" og derpå, på højre side, kan skimte en lille del af et dyr gennem et udstanset hul. Når der bladres til næste side ser vi endelig hele dyret, sammen med en kort, præsenterende tekst. Forfatteren er tysk og har udgivet en større mængde bøger, bl.a. serien om "Pepe & Milli"

Vurdering

De fleste småbørn er vilde med at lege "kuk-kuk", og vil genkende udtrykket, der går igen i denne bog. Det er oplagt at øve dyrenavne, farver og sågar dyrelyde, og det er sjovt at gætte på hvilke dyr, der gemmer sig bag kighullerne. Ikke alle dyrene - hvalen, for eksempel - er lige lette at gætte

Andre bøger om samme emne

Forfatteren har udgivet flere bøger om dyr, fx Pepe & Milli på bondegården og - og andre dyr. Begge vil være oplagte til dyreglade tumlinger. I Kuk-kuk! hvem gemmer sig dér? skal der også gættes dyr, og her kommer ledetråden i form af en rimet tekst