Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Når Ellens fe-mor skal trylle, laver hun tit skøre fejl, som hele familien skal hjælpe med at rydde op i. Ellen drømmer bare om snart at blive stor nok til at få lov til at trylle selv. 2. bind af Mig og min fe-mor med 4 nye historier for 8 til 10-årige

Beskrivelse

Ellens far beder Ellens mor om at lade være med at trylle, når de skal spise frokost hos hans chef. Men det kan vel ikke skade med en lille smule trylleri? Da et magisk klædeskab flytter ind i familiens hus, overtaler Ellen de andre til at beholde det. Men skabet laver ballade og opfører sig som et stædigt lille barn. Hvad skal Ellen så gøre? Heldigvis skal hele familien på ferie i Frankrig, hvor de møder en anden fe-familie. Hjemme igen skal Ellen holde fødselsdag. Den uhøflige nabopige synes at festen er kedelig. Men så går Ellens mor og moster i gang med at trylle. Bagerst i bogen er der små opgaver og en opskrift på is

Vurdering

Søde og skønne historier om en ikke helt almindelig familie med fjollede fe-problemer. Underholdningsværdien er i top og alle vil kunne genkende dét, at have en pinlig mor. Også selvom hun ikke er fe. De skønne tegninger indbyder allerede fra forsiden til hyggelig selvlæsning eller fælles højtlæsning

Andre bøger om samme emne

Rosie Banks serie "Hemmelige prinsesser" er en lidt mere lyserød og sød variant af samme tema. 1. del i den serie hedder Den magiske halskæde