Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Billedbog om at tage på opdagelse og på indkøbstur for at købe varer ind hos fx fiskehandleren og købmanden. For børn på 2-5 år

Beskrivelse

Der er fem opslag i bogen med kraftige papsider, hvor vi kigger ind hos købmanden, frugt- og grønthandleren, bageren og fiskehandleren samt hos blomsterhandleren. Knyttet til hvert opslag er to hjul yderst på siden skiftevis højre og venstre side. Der kan drejes frem til en farve og en vare, som så skal findes. Der er fire varer og fire farver. Blandt varerne hos grønthandleren er en peberfrugt og i købmandsbutikken kan man fx finde en ost. Hos fiskehandleren kan fx lede efter en reje og en makrel. Hos blomsterhandleren kan man blandt andet finde en kaktus og en tulipan. Varerne er grå. På hjulet nedenunder er der farver. Man kan kombinere vare og farve og i købmandsbutikken finde en rød eller gul taske. Hos bageren kan man lede efter fx en grøn eller lyserød muffin

Vurdering

Det er en meget lettilgængelig og glad bog. Illustrationerne tydelige og enkle med klare farveflader. Figurerne er glade og udstråler overskud og imødekommenhed. Teksten er instruktiv, og børnene lærer hurtigt opbygningen, men bogen kan varieres efter ønsker og dialog

Andre bøger om samme emne

En anden gå på opdagelse-bog er På indkøb, som handler om ønskelister og indkøb til en fødselsdag. Der er også Mirjam Presslers Mie og Mikkel på indkøb