Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Krøgh

Kort om bogen

Havebog med inspiration til såvel nye som erfarne haveejere, der går efter et bestemt udtryk i deres have

Beskrivelse

Forfatteren er havekonsulent og giver her inspiration til stauder, sommerblomster, løg, knolde, buske, træer og prydgræsser i 15 forskellige havetyper. Hver havetype har sit eget kapitel, som indledes med en helt kort karakteristik, hvorefter der følger lister over de forskellige planter og masser af stemningsbilleder. Listerne indeholder latinsk og dansk navn, blomstringstid, højde og farve, men ingen fotografier. Havetyperne er bla. cottagehaven, den romantiske have, parcelhushaven, landbohaven, sommerhushaven, krukkehaven, den vilde have og skovhaven

Vurdering

Flot layoutet havebog, som er fin at bladre i. Indholdet placerer sig dog mellem to stole. Hovedparten af bogen udgøres af stemningsbilleder af planter eller havetableauer med hyggelige billedtekster. Dernæst kommer plantelisterne, som ikke kan stå alene, da der ikke er oplysninger om vækstbetingelser eller billeder af planterne. Det er derfor begrænset, hvad den nye haveejer kan få ud af bogen. Den mere erfarne haveejer kan muligvis lade sig inspirere af plantelisterne, hvis man samtidig har mulighed for at konsultere et opslagsværk over haveplanter

Andre bøger om samme emne

Grundige plantelister findes i Hvilken plante hvor og inspiration til havetyper fx i Sommerhushaven og Cottagehave