Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Mørch

Kort om bogen

Hverdagsfragmenter mellem poesi og nyhedsfeed, mellem teori og memoirer - her er krævende, men udbytterige tanker og udsagn om fattigdom, feminisme og skrivning. For trænede kvindelige læsere

Beskrivelse

Som forlaget skriver er det især erfaringer forbundet med køn, klasse, arbejde, økonomi og sygdom som bliver undersøgt i denne bog. Tøj, penge, traumer, syersker, elskere, bilkørsel, datteren, er blot en lille del af hvad der optræder her. Anne Boyer (f. 1973), der er digter og essayist, debuterede i 2008. "Garments Against Women" ("Beklædning imod kvinder") udkom første gang i 2015, og blev hendes gennembrud som digter. Senest er der i 2018 udkommet en essaysamling og i 2019 en meditation over kræftbehandling og kapitalisme - endnu ikke oversat til dansk

Vurdering

Denne lille udgivelse er svær at karakterisere. Er det poesi eller måske et lyrisk essay? I hvert fald en beskrivelse af og overvejelse over livet som kvinde og kunstner samt betingelserne for dette. Det er ikke en let bog at trænge igennem, Anne Boyer får virkelig en til at arbejde for det, men man bliver så også belønnet med et ikke bare eksperimenterende, interessant, indsigtsfuldt, men næsten genialt stykke kvindelitteratur

Andre bøger om samme emne

Ikke umiddelbart sammenligneligt med noget andet, jeg nogensinde har læst