Lektørudtalelse

Forfatter: Lisbeth Thue Hansen

Kort om bogen

Kurt ser en rå film i TV. Den er med Arnold, som er en rå og sej gut. Kurt vil være som Arnold. Emil og resten af 0. klasse kan ikke kende Kurt mere. Han kalder sig Arnold og gider ikke lege med Emil, hans bedste ven. 0.a. er bare små pattebørn. Men da Boris, en af de store, tager fat i "Arnold", bliver Emil og 0.a. hans redning. Let at læse fra 1. kl

Beskrivelse

Kurt fra 0.a. synes pludselig, de andre fra klassen er nogle små rollinger. Han leger ikke mere. Kurt forsøger at efterligne den rå skuepiller Arnold fra filmen, han så med far i TV. Hans bedste ven, Emil, forstår ikke den ny Kurt, der nu hedder Arnold. Men da Arnold siger "Hasta la vista, Boris" til store Boris, én af de rigtig seje fra skolen, må Emil og de 20 andre fra nulte hjælpe Arnold. Da de truer Boris med klø, er han hurtigt væk. Bogen hører til serien "Lydret 3", hvor halvdelen af ordene er lydrette og lydnære. Den har lix 4/lettal 10

Vurdering

Sjov og underholdende historie. Omslaget viser den seje Kurt som Arnold fra filmen i TV. De farverige og understøttende illustrationer, udført af Bryan d'Emil, udvider teksten, så bogen fremstår som en veldrejet og herlig bog med et genkendeligt plot

Andre bøger om samme emne

Til serien hører andre om Kurt, bl.a. Kurt i krig og Kør ræs, Kurt! Læs også Mik og Ali