Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Veisegaard

Kort om bogen

Begynder-ordbog til den første engelsklæring. Under 26 forskellige overskrifter præsenteres et antal engelske ord. Bogen er fuldt illustreret, og under hver ting står både det danske og det engelske ord. Billedbog fra 6 år

Beskrivelse

Ordbogen er delt op i emner, hvor der på 26 dobbelte opslag præsenteres forskellige ord indenfor emner som talrækken, årstiderne, fødevarer, boligen m.fl. Der er farvede illustrationer for hvert ord, som er forsynet med henholdsvis det danske og det engelske ord. Efter hvert ord og sætning, er der i parentes foreslået en lydret udtale af det engelske. Nederst for hvert emne, er der stillet spørgsmål på engelsk, som barnet kan svare på ved at benytte de ord, der er under det pågældende emne. Bagerst er en dansk-engelsk ordliste

Vurdering

Begynder-ordbog til den første engelsklæring helt ned til 6 år. Den har karakter af en kigge-bladre-bog, der vil fungere godt til samtale mellem barnet og den voksne. De børn, som har brudt læsekoden, vil kunne læse bogen selv, andre vil få et godt udbytte sammen med en voksen

Andre bøger om samme emne

Der er udkommet flere forskellige engelsk/dansk begynder-ordbøger, der også er opbygget som billedordbøger fx Mine første 1000 ord på engelsk og Billedordbog