Lektørudtalelse

Forfatter: Cæcilie Hjorth Pedersen

Kort om bogen

Langdigt, hvor digterjeg'et, der både er mor og datter, født og fødende, stewardesse og filmstjerne, hyrde og prinsesse besynger sig selv og sit liv som kvinde. For læsere af eksperimenterende lyrik

Beskrivelse

Langdigtet veksler mellem kortere lyriske prosastykker og længere tætte poetiske stykker, hvor digterjeg'et besynger sig selv og sit liv som kvinde. Jeg'et fortæller om sin graviditet i lungen, hvordan hendes død blev hendes datters fødsel, moderskab, krænkelser, skam, sygdom, had, kærlighed og søsterskab. Det er Cecilie Linds ottende udgivelse

Vurdering

Med "Den nye spejltrådskaserne" er Cecilie Lind tilbage i sin vanlige vilde og eksperimenterende stil. Med et legende lydligt sprog med brug af gentagelser, intertekstualitet og kreative sætningssammensætninger skaber Lind et særegent og nærmest eventyrligt tekstunivers, hvor engle, feer og prinsesser blander sig med jeg'ets fortælling om moderskab, søsterskab, skam og frihed. Det er en speciel læseoplevelse, der kræver sin læser

Andre bøger om samme emne

Stilistisk og hvad angår tematiseringen af køn, krop og sprog har "Den nye spejltrådskaserne" fælles berøringsflader med fx Olga Ravns Jeg æder mig selv som lyng og BMS forfatterkollektivets Knoglemarv lavendel