Lektørudtalelse
Kort om bogen
Farverige tykke trøjer til friluftsfolk. Er du en middelgod strikker, der er til vandring, klatring og hunde, er dette strikkebogen til dig
Beskrivelse
Strikkebog med trøjer strikket i tyk islandsk og norsk uld. De fleste er med motiv, og forfatterens bedst kendte design er med hundepote-aftryk. Forfatteren, Linda Neumann, er nok først og fremmest kendt under sit instagram navn, @valleyknits. Det var også gennem den, at forlaget blev opmærksom på hende. Bogen rummer en række forskellige designs, nogle er beskrevet både som tyk og tynd, trøje og sweater, barn og voksen. Der er farvefotos af alle modeller. De fleste af trøjerne vil kunne bruges af både mænd og kvinder
Vurdering
Fin, tidstypisk og meget norsk strikkebog. Hvis man skal kunne bruge bogens trøjer skal man være glad for at være udendørs, for de er for tykke til indendørs brug - men det er jo netop hensigten
Andre bøger om samme emne
Den islandske pendant, Strikkesaga indeholder ligeledes tykke trøjer med mønster til udendørs brug