Lektørudtalelse

Forfatter: Christine Christensen

Kort om bogen

Indbydende strikkebog med opskrifter på babytøj i str. 0-2 år. Alle opskrifter er strikket på pind 3. De fine mønstre henvender sig primært til øvede strikkere, der ønsker ny inspiration

Beskrivelse

To strikkehæfter i Lene Holme Samsøes serie om babystrik på forskellige pindstørrelser. Hæfterne er opbygget helt ens. Først en indledning med garnforbrug og forskellige tips. Dernæst en række opskrifter på huer, trøjer, tæpper, rompers, toppe, bukser og kjoler, og bagerst forslag til garn, og lidt om det garn, forfatteren selv har brugt. Alle mønstre er illustrerede med farvefotos i afdæmpede jordfarver. Opskrifterne passer til garn med samme strikkefasthed, hvilket betyder at de kan strikkes i uld, alpaka, bomuld eller en blanding

Vurdering

Klassiske opskrifter i en enkel og tidløs stil, der vil glæde erfarne strikkere. Flere af opskrifterne har variationsmuligheder, der opfordrer til at man bruger sin egen kreativitet

Andre bøger om samme emne

Foruden forfatterens egen fine Babystrik på pinde 3 (Hæfte 03) er der udkommet en masse lækre baby-strikkebøger de sidste par år. Denne minder en del om Babystrik fra Paelas og Det fineste