Lektørudtalelse

Forfatter: Peter Holm Rasmussen

Kort om bogen

Opskrifter på vegetariske retter, der kræver et minimum af anstrengelser, men trækker grønsagernes individuelle smage helt frem i billedet. Der er fokus på 20 smagsingredienser, der vil umami-bombe dine grønsager og hæve aromaerne til nye højder. For alle, der holder af sund og lækker hverdagsmad

Beskrivelse

Ottolenghi står sammen med kollegaen Ixta Belfrage bag denne kogebog fyldt med plantebaserede retter, en stor del veganske. 20 smagsingredienser fremhæves i tilberedningen, som fx chili, marinader, salsa og thai- og abrikossaucer, der sammen med fx svampe, der er rige på umami, gør at de enkelte grønsager kommer bedst til deres ret. I tre kapitler gennemgås proces (fx brankning og lagring), sammensætningen af sødt, fedt, surt og stærkt og sidst nogle enkelte smagsspektakulære, men almindelige råvarer

Vurdering

Hvis denne bog ikke positivt kan ændre dit forhold til vegetarkøkkenets lækkerier, er der intet der vil. Smagsoplevelserne drypper simpelthen ned af siderne. En del ledsagetekst følger retterne, så man aldrig er i tvivl, når man vil genskabe de smukt fotograferede retter. Alt er nemt at gå til, men kræver en del ingredienser, der dog er lette at skaffe

Andre bøger om samme emne

Ottolenghi står også bag de plantebaserede Plenty og Plenty more, samt Enkelt, der også har fisk og kød som ingredienser. Anbefales også til læsere af River-Cottage-kogebøgerne, fx Meget mere grønt - River Cottage