Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Laursen

Kort om bogen

Få styr på Danmarks geografi, og få tungen på gled gennem rim og remser om danske byer og øer. I bogen finder du også opgaver og idéer til lege, der kan gøre dig klogere på, hvordan landet ligger. For 6-8 år og alle, der holder af rim og remser

Beskrivelse

Tag med Rex på tur gennem Danmark. Fra nord til syd og fra øst til vest. Ud til flere af Danmarks mange små øer og gennem mange af Danmarks byer. Teksten er skrevet på rim. Først kommer vi gennem landets byer, store som små. Derefter følger en ordforklaring, opgaver og rejselege inden vi sejler ud til de danske øer. Dette afsnit afsluttes med en sømands-ABC og flere opgaver og sømands-lege. Format 20x14 cm, ikke indbundet

Vurdering

Gitte Søby Madsen er til daglig gymnasielærer, og "Rex rejser rundt" er hendes forfatterdebut. Hun har selv illustreret den med enkle farvelagte stregtegninger. Med mange sjove rim og remser, der viser vej gennem hele Danmark. Opgaverne og legene passer fint til en ferietur i bilen rundt i landet, og de kan måske give lyst til at besøge nogle af landets små byer med sjove navne. Til hyggelig højtlæsning i hjemmet eller på bilturen rundt i Danmark

Andre bøger om samme emne

Der er vist ikke andre bøger, hvor du kan komme landet rundt på rim. I Ferien i kø er Clara og Chris på ferie med deres forældre. I bogen er der sjove opgaver, der egner sig til hygge på ferien