Lektørudtalelse

Romanen skildrer en kvindes identitetskrise, da hun efter 12 års ægte skab indser, at hendes liv er blevet ganske anderledes end hun engang drømte om. Marion's baggrund er opvæksten i et hjem,hvor faderen var dranker og moderen tog livet af sig, hun og søsteren blev begge narkomaner. Hun "frelses" af den unge læge Georg og svæver i mange år i en tåge af træthed og børnefødsler og i entrædemølle af trivielle gøremål. Mødet med musikeren Jon opleves som en genfødsel, samtidig indser hun, hvor glædesløst hendes liv med Georg har været - hun har aldrig lært sin mand at kende.Størstedelen af romanen består af tilbageblik på fortiden, hvilket svækker intensiteten. Romanen slutter med en række dramatiske begivenheder: Marion's niece, narkomanen Lisa, dør, Georg forelskersig i en ung kollega, og Marion afslører Jon som en følelseskold Don Juan. Naboen Gretelise's selvmord virker som en påklistret slutning, nogen afklaring af Marions forhold til Georg gives ikke.Nogle fine passager udgørbeskrivelsen af Marion's intense oplevelse af børnene. Hovedparten af romanen er en stilfærdig skildring af en kvindes bevidstgørelse, som rummer paralleller til MariOsmondsen: På vej mod himlen, 1981, dog ikke med samme dybde i personskildringerne. En roman, der kan læses med udbytte af mange, indkøb overalt, men ikke i de store ex.tal