Lektørudtalelse

I den 4. bog fra 1958 om den sorte hingst fejrer Alec triumfer med Satan - en plag faldet efter den Sorte. Men trods successen føler Alec ikke oprigtig glæde. Han savner Sorte, der er iArabien hos ejeren. Da denne dør, får Alec hingsten tilbage, og alt drejer sig nu om, hvordan dens fremtid skal forme sig. Den egner sig ikke til væddeløbshest, da den kun tænker på at dræbe, nården ser andre hingste. Et sidste løb skal Sorte dog deltage i. Et løb, hvor den skal vise, at den er den hurtigste i verden. Bogen, der er rimelig spændende, føles dog noget langtrukken indenhandlingen når klimax, og spændingen/forventningen til den Sorte udløses. Alec må så mange genvordigheder igennem inden han kan fejre triumf. Problemerne synes af og til at være pseudoproblemer.Det følelsesmæssige - det sødladne - spiller en væsentlig rolle i denne fortælling, hvor ikke et øje er tørt, da den gamle gadehandler vil ofre sin gamle hest for Sortes og Satans skyld. Serien omden sorte hingst er fortællingenom heste krydret med alle former for fortrædeligheder og forhindringer inden vor helt kan sejre - en serie, der glider lige ind i alle hesteinteresseredes hjerter.Fra 11 år. Actionspræget forside af Birgit Lerstrup