Lektørudtalelse

Forfatter: Kirsten Bystrup

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Billedbog. Christian på ca. 8 år skal holde vinterferie sammen med sin mor og far på Hansø i det lille fiskerhus, som de også plejer at være i om sommeren. Det har sneet, og det er så koldt,at færgen kun lige kommer igennem pakisen på vejen derover. Og da de skal hjem, er sundet helt frosset til, så de må gå på isen til fastlandet. - Historien er velkomponeret og særdeles godtfortalt. Det er Christian, der sanser og oplever hele den fantastiske vinterverden med alle dens dejlige og spændende muligheder, som f.eks. at slå hul i isen og fange ... en ål, bygge en iglo. -Der er meget tekst i bogen, og billederne illustrerer kun dele af handlingen. Det gør de til gengæld fremragende i en akvarelteknik med brug af udelukkende sort og blåt. Og de nøjes ikke med atill. teksten. De understreger og udbygger fortællingen i deres nøje iagttagelse og stemningsfulde gengivelse af især vinterlandskabet. For bogen er nemlig ikke blot en historie om en vinterferie.Den er også en hyldest tilnaturen, som det udtrykkes i den bog om indianere, som Christian får læst op: "... Lær jeres børn, hvad vi har lært vores børn: At jorden er vor mor. Hvad som helst, derhænder jorden, hænder jordens sønner". - Fin, stilfærdig oplæsningsbog fra 5-6 års alderen, oplagt til emnearbejder. - Omslag i 4 farver