Lektørudtalelse

Forfatter: Irene Sloth Sørensen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Forfatterinden S.H. af hvem der foreligger et par billed/småbørns bøger på dansk samt ungdomsbogen Månejæger fra 1984, blev af sin forlagsredaktør opfordret til at skrive en "anderledes"hestebog. I første omgang afslog hun, men besluttede sig siden til at skrive om sin hoppe Colleen. Historien starter med at S.H. tager til Irland og køber en 1-årig Connamara-pony, som hun kalderColleen hvilket på gælisk betyder "lille pige". Hun fortæller om sit liv med Colleen gennem 19 år, om glæden, sorgerne og besværet med at have hest. Bogen er en blanding af fakta omConnemara-ponyer - tilridning, avl, pasning og pleje samt beskrivelser af oplevelserne ved at have hest - dejlige rideture, hvor man er i pagt med naturen og årstidernes skiften. Stilen og genrenleder naturligt tanken hen på Gunilla Woldes bøger om hesten Twiggy, uden at denne bog dog er så levende og velskrevet som disse. Målgruppen er hesteinteresserede fra ca. 11 år. Enkelte sort/hvideikke særligt tydelige fotos illustrererteksten