Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Svanholm

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Et meget nært og følsomt portræt af Leo, ca. 11 år gl. Han er en rod: smårapser, smålyver og er upålidelig. Han er rastløs og forstyrret, lektier magter han ikke og griber altid til dennemmeste løsning, at være flabet og slippe uden om pligterne. Bogen giver forklaringen på, hvorfor Leo er sådan. Uden at være fra et dårligt hjem er han forsømt. Hos morfar og mormor bliver hankærligt modtaget, men hjemme har man aldrig tid til at interessere sig rigtigt for ham ud over bebrejdelser. Leo har en sofa i spisestuen at sove på og en æske i sengetøjsskuffen til sine skatte.Uden at ville det bliver Leo mere og mere umulig i de voksnes øjne, vildrede, nervøsitet og angst tiltager og bringer ham på hospitalet med dårlig mave. En psykolog trænger ind til ham og får hansforældre til at forstå en stor drengs behov, og skolens lærere bliver opmærksomme på hans problemer. Leo får muligheden for at blive tryg og glad. En varm, ærlig og forstående skildring af ham,omverdenen betragter som enflabet bandit. 3 sider opgaver til skolebrug. Ønskeligt at bogen læses af både børn og voksne. Ill. med tegninger af Ole Fick. Fra ca. 10 år