Lektørudtalelse

Forfatter: Birte Thornæs

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Kgl. ordenshistoriograf, professor dr.phil. Tage Kaarsted har begået en morsom lille bog med levnedsskildringer over egne forfædre. Almindelige mennesker - og dog aldeles ikke almindelige,hvilket ingen er, når man gransker deres historie - er TKs tese. Morsom er bogen for personalhistorisk interesserede, der her kan læse, hvordan de selv ved flid og møje i kirke- og skiftebøgeretc., kan få forgangne slægtled til at fremstå lyslevende. Silhouet-klippet på forsiden, fra 1814, er af forf.s slægt; ikke sært om det indtagende billede har inspireret ham. Beretningerne giverindtryk af livet indenfor voldene, af det ofte barske liv i den danske provins, samt et væld af hist. oplysninger om dagligliv, arbejde, landets forhold m.m.m. gennem mere end 200 år. Den lærdeforf.s stil er elegant, tør, oplivet af ironisk distance og kærlig humor. At kende sin fortid er at kende sig selv, det indser mange i disse år. For dem er bogen et herligt pusterum i deres egensøgen efter slægtens spor - ogen inspiration