Lektørudtalelse

Forfatter: Bjarni Åkesson Filholm

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

En biografi om sangeren, Elvis Presley. En sympatisk bog, sammenstykket i en jovial småsnakkende stil, illustreret med gode sort/hvid fotos. Udover historien om Elvis og hans karisma, som erfortalt før, bringes der her ganske utrolige rygter til torvs, bl.a. at Elvis ikke er død, men gemmer sig, at han har sin egen statue på Mars og at han viser sig for folk i nød, og siger, at detnok skal gå altsammen. Men forfatteren formår at forholde sig nøgternt til sit emne. '...ingen historie er mere troværdig end sine kilder.' Tankevækkende er det, at Elvis synes at have optrådt iF.B.I.'s hemmelige rapporter for landsskadelig og usædelig opførsel. Et kap. er opbygget af citater om, hvad kendte/ ukendte har haft af opsigtsvækkende meninger om Elvis. Citaterne er desværreuden årstal og derfor uden den reliefvirkning, det ville have givet. Der er også forslag til yderligere læsning. Indholdsfortegnelsens punkt, 'Fanklubadresser,' findes ikke i bogen. Elvis er enbest-seller og steady-seller.Derfor vil der altid være publikum til materiale med underholdningsværdi om ham. Tidligere udsendte forfatteren: Elvis - Flammende Stjerne 1991