Lektørudtalelse

Forfatter: Per Drustrup Larsen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Både i titlen, bagsideteksten og på forsiden loves der en historie med fuld fart over havet. Det holder bogen også. Det er en heftig sørøverhistorie med en ikke særlig overraskende handling -overordnet betragtet. Historien om den 14-årige Ben og hans tur ombord på 'Den Sorte Løve' med den på alle måder slagfærdige Sorte Rosa som kaptajn og en flok pensionsmodne sørøvere som besætninger dog fortalt i et tempo og med en fin humor, så det bliver en underholdende bog. Turen går fra 1700-tallets England til Nordafrika for at frikøbe en engelsk dreng fra pashaen af Odan og derefterhjem igen. Inden hjemkomsten besøger sørøverne både pashaens harem og fængsel. Bogen er flydende fortalt af den velkendte Philip Newth, og læsere fra 12 år vil lade sig fornøje nogle timer meddenne bog, hvis behovet er større for røverhistorier og spænding end for holdning. Bogen kan læses op et par år tidligere